Du kan selv være med til at gøre dit område mere sikkert og trygt ved at tage ejerskab og aktivt udnytte de mange muligheder, der er for aktiviteter i hele området.

Gårdmiljøerne er ideelle til at mødes i, og i flere af bedene vil du kunne hente friske krydderurter til sommer. Plænerne kan bruges til alle slags boldspil. Tag børnene med på legepladserne, og brug dit område til leg og hygge samt en kop kaffe med naboen.

 

Gå gerne ture i området, nu hvor træerne knoppes, og de første forårsbebudere er på vej. Snart vil du kunne grille ude, der er mange borde- og bænkesæt rundt omkring, hvor I kan slå jer ned.

Et godt naboskab er uvurderligt, start med at kigge op og sig hej til din nabo, så I lærer hinanden at kende. Husk, at du og dine naboer er de vigtigste ressourcer i forhold til at have et trygt område at bo i. Det er de små ting der tæller, og når der er glade mennesker, som kommer ud af lejlighederne og bruger området samt alle de skønne faciliteter, så er der mindre risiko for, at området bliver brugt til uhensigtsmæssig adfærd.

Vi ses derude…

 

Hvis du oplever kriminel adfærd eller hærværk ring straks 114 eller mail , dette bidrager også til en kortlægning af aktivitet i et område, og dermed tildeling af politiets ressourcer.

For bekymring ved unge, der ”hænger ud” med uhensigtsmæssig adfærd så kontakt Gadeplansmedarbejdere Mark på eller Claus på .

Bekymring for beboeres trivsel, så kontakt Trine på eller telefon 2761 6688.

Den boligsociale indsats, varmemestre og Gadeplansteamet mødes jævnligt for at drøfte trygheden i området, men har brug for din hjælp til forebyggelse af kriminalitet.