Hold hovedet koldt og hjertet varmt

Susanne Stick holder af at skabe relationer til beboerne.

Et portræt af Susanne Stick

af Gunni Seidelin Petersen

(Dette portræt er skrevet, da Susanne Stick var leder af Lejlighedsprojektet Nu er det Karina Quorning, der leder projektet, og Susanne Stick er ansat i HotSpot Center Viby Syd)

Har man sagt ”lejligheden” i Rosenhøj, så har man også sagt Susanne Stick. Susanne har været den gennemgående person i det boligsociale arbejde i Viby Syd området, siden lejlighedsprojektet blev etableret i efteråret 2005.

Susanne Stick tiltrådte i den mest kaotiske periode, man kan tænke sig. I efteråret 2005 var balladen om Jyllands Postens Muhammed-tegninger på det højeste. Men Susanne fik i lejligheden etableret et fast omdrejningspunkt for det store sociale og kriminalpræventive arbejde, der gik i gang. Dette arbejde er siden udviklet fra at være ren brandslukning til et solidt forebyggende arbejde.

Alle, der har mødt Susanne, har mødt en socialarbejder, der brænder for sit arbejde, men hvem er personen bagved socialarbejderen?

Susanne Stick er født i Århus N i 1956 i en typisk arbejderfamilie.
”Jeg er vokset op i små kår, men alligevel i meget stabile og trygge rammer. Min far arbejdede i 40 år som maskinarbejder på DSB Centralværksteder, og min mor var telefonist på Jydsk Telefon i 42 år. Det var et typisk socialdemokratisk hjem, men der var ikke tale om det store politiske engagement. Mine forældre gik ikke på barrikaderne,” fortæller Susanne Stick.

Efter 10 års skolegang på Frydenlundskolen, begyndte Susanne at arbejde. Hun blev gift og fik to piger, som i dag er 26 og 27 år gamle. Da pigerne var 4-5 år var hendes mand færdiguddannet som jurist, han fik job i Hjørring og familien flyttede. Nu var det Susannes tur, så hun startede på Hjørring Seminarium og blev pædagog. Mandens næste job var i Sønderborg, og så flyttede familien til Gråsten, hvor Susanne blev leder af et Fritidshjem.

Lederjobbet på fritidshjemmet bød ikke på tilstrækkelig udfordring i længden. Den røde tråd i Susannes liv førte hende videre til et job på en ungdomspsykiatrisk afdeling. ”Her fandt jeg ud af, at jeg er god til at indleve mig i andres situation, god til at samarbejde med forældre og andre  pårørende og god til at bevare roen i meget pressede situationer,” siger Susanne.

Da døtrene sluttede i gymnasiet, og en skilsmisse var overstået, var det igen tid til opbrud. Nu kaldte barndomsbyen Århus, ikke mindst fordi begge piger begyndte at studere i Århus. De er begge færdige her til sommer, den ældste som jurist, den yngste som socialrådgiver.

Efter et par kortere ansættelser endte Susanne på Socialcenter Syd, først i et projekt for voldelige piger senere i Unge Team Syd. ”Det var gode jobs, mens det varede, men det har også været godt at komme videre. Jeg kom til at savne helheden i børnenes liv – familierne og deres nærmiljø. Jeg holder meget af at arbejde selvstændigt, selv tilrettelægge arbejdet, skabe relationer til beboere og andre samarbejdspartnere,” siger Susanne om sit nuværende job i lejlighedsprojektet i Viby Syd området. 
”Her er hele tiden nye udfordringer, nye opgaver, det kan jeg li’. Jeg er oven i købet god til det, synes jeg selv. Jeg forsøger hele tiden at være foran, derfor føler jeg, at jeg har styr på tingene. Jeg er faktisk meget mere struktureret, end jeg selv anede.”

I fritiden nyder Susanne tilværelsen som ansvarlig for gårdhaven i andelsboligforeningen i Brammersgade i Århus, hvor hun – når opgaverne i haven er udført –  holder af at sætte sig med en bog – gerne en krimi. Hvis hun da ikke lige er til spinning, til svømning eller ude at ro på bugten. Eller er sammen med sine døtre.

Hvis man skal finde den røde tråd i Susannes måde at angribe tilværelsen, kan det sammenfattes i en linje fra en gammel sang af Leif Sylvester: ”Hold hovedet koldt og hjertet varmt”.