Præsten om religionens store spørgsmål

Edith Østergaard - Det er ikke så kompliceret at være kristen.
Ravnsbjergkirken august 2008.

Af Poul Holst Jensen

Når man besøger Edith Østergaard i Ravnsbjergs præstegård, er det ikke den trelængede gård med stråtag vi ser, som idyllen normalt forbinder med præstegårde. Vi besøger Edith på Karensmindevej i en ganske almindelig villa, i et søvnigt villakvarter, hvor hun bor med sin familie.

Edith stammer fra Ålborg og er den yngste i en søskendeflok på tre. Hun startede efter studentereksamen i 1977 på Aarhus Universitet med at læse teologi – uden en egentlig plan om senere at blive præst. Hun blev færdig i 1983 og valgte at blive fuldtidspræst og fik sit første embede i Brabrand. Her var hun til 1985. Fra 1985 – 1991 var hun tilknyttet Skt. Johannes sogn halvtids, og den anden halvtid var hun præst på Århus Sygehus – eller som det hed dengang, Kommunehospitalet. I 1991 kom hun så til Ravnsbjerg Sogn.

Vi vælger at stille præsten nogle af de helt store spørgsmål i religionen.

Hvordan skal vi forstå troen, når vi oplever så megen meningsløshed?

"Tro er dybest set tillid. Tillid til Gud. Når noget meningsløst sker, så kan det være svært at bevare troen. Men modsat kan troen også netop bære os, når vi oplever meningsløshed.

Det hjælper ikke  at komme med forklaringer på alt. Når noget er meningsløst, fx at børn dør, så er det vigtigste at være nærværende overfor de sørgende forældre, og turde gå ind og være nærværende hos og med dem i deres sorg."

Fadervor, hvordan bruges den bøn i dag ? 

"Det er den allervigtigste bøn, bønnen over alle, den anvendes ved alle kirkelige handlinger. Jeg vil at mine konfirmander skal lære den, sammen med trosbekendelsen.

Findes der en himmel?

"Ja, paradis eller Guds rige findes, og det er der, hvor Gud er."

Findes der et helvede?

"Nej, der er kun tomhed som modsætning til Gud, men mennesker kan være modbydelige og onde og skabe noget, som kan minde om helvede.

Hvad er forskellen mellem det gamle og det nye testamente? 

"I det gamle testamente handler det om forholdet mellem Gud og hans folk, dvs. det jødiske folk. Gud straffer gang på gang sit folk, når det gør noget forkert, herefter fortryder Gud. I det nye testamente har Gud indset, at det ikke nytter at straffe. Derfor sender han sin søn Jesus Kristus. Med Jesus kommer tilgivelsen. I kristendommen kan selv de værste synder tilgives, når et menneske  fortryder og angrer. I det nye testamente handler det ikke kun om Guds forhold til det jødiske folk, men til alle mennesker."

Er Islam en udfordring for den danske folkekirke?

"Ja, det er vigtigt at fortælle de danske børn, hvor vi står som kristne – og at vi ved hvad islam står for. Både kristne og muslimer skal respektere hinanden, og mødes og forklare ting de ikke forstår."

Hvad er den største forskel som du ser det, mellem kristendommen og islam?

"I Islam handler det om skam og ære, i kristendommen om skyld og tilgivelse. Der kræves mere af en muslim, hvad de skal udføre, der er flere love og regler end i kristendommen. I kristendommen er en af de vigtigste læresætninger, at du skal elske din næste som dig selv. Det er ikke så kompliceret at være kristen, når man kan den læresætning."

Hvordan fornyer vi den danske folkekirke og de traditioner vi har?

"Nogle ting er tradition og kan ikke bare ændres.  Men der er sket ændringer i ritualerne, og Bibelen er blevet nyoversat. Der er også kommet en ny salmebog og nye salmer."

Hvad synes du om det at drage på pilgrimsfærd?

"Det siger ikke mig så meget – det er ikke noget for mig."

Hvordan forbereder du dine prædikener?

"Jeg begynder at læse de tekster, der skal prædikes over en uge før. Et par dage før læser jeg aviser, vender og drejer teksten, og læser i bøger eller andre steder. Herefter begynder det hele at tage form."

Menigheden i Ravnsbjerg består i dag af mest ældre mennesker – hvordan udbredes budskabet til en bredere kreds?

"Menigheden er ikke kun den, der kommer om søndagen. Alle de andre, der kommer – børnene til konfirmandforberedelse – og de som kommer til bryllupper og begravelser, og andre kirkelige handlinger, er også en del af menigheden. Der er en naturlig udvikling, folk ændrer sig med tiden, og får nogle andre behov. "

Synes du Ravnsbjerg Sogn har ændret sig meget i den tid, du har været her?

"Ja, sognet har udviklet sig multikulturelt, i dag er næsten 40 procent uden for  folkekirken, det er et drastisk højt antal. Så mange var der ikke, da jeg startede i sognet. Indenfor sognet er der også sket en del ændringer, etableringen af Ringvej Syd har fået sognet til at hænge bedre sammen, slutter Edith Østergaard.