Rosenhøj har siden 2008 kørt et udlejningsforsøg, hvor studerende og personer i arbejde har fortrinsret til boligerne. Da helhedsplanen blev vedtaget, var det også besluttet, at Søndervangen og Kjærslund skulle have lignende regler, så de tre områder har nogenlunde samme politik.
Selv om Kjærslund og Søndervangen i maj stemte nej til helhedsplanen, er udlejningsforsøget alligevel vedtaget af ALBOA i samarbejde med Aarhus Kommune.
Så nu er reglerne for at få bolig i de to Søndervangs-afdelinger samt Kjærslund:
- Fortrinsret for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Fortrinsret for studerende til alle boligtyper.
- Ældre og personer med handicap - der i forvejen bor i en bolig hos ALBOA - går forud for andre med fortrinsret.
Hvis man opfhylder en af disse udlejningsregler, kan man eksempelvis søge en treværelses i Søndervangen nr. 50, 2. th. Den er ledig pr. 1. april.
Boligen er på tre rum, 87,8 m2. Huslejen er 5.119 kr. incl. a conto varme/vand, el afregnes efter forbrug.
Man skal søge skriftligt til ALBOA

