Stolt over nominering

Publiceret 22.09.11 kl. 06:28 af

Birger Agergaard

Den fysiske helhedsplan - som blev vedtaget den aften i maj, hvor billedet er taget - hænger nøje sammen med den boligsociale helhedsplan og udlejningsforsøget, siger Gunni Petersen.

Den fysiske helhedsplan - som blev vedtaget den aften i maj, hvor billedet er taget - hænger nøje sammen med den boligsociale helhedsplan og udlejningsforsøget, siger Gunni Petersen.

Afdelingsformanden i Roesenhøj, Gunni Petersen, er glad og stolt over, at Rosenhøj netop er nomineret til titlen som årets boligområde.

"Det er et foreløbigt højdepunkt på den udvikling, vi tog hul på i 2000 med projekt Helhedsorienteret Byfornyelse, som var en social og beskæftigelsesmæssig indsats. Det blev det fundament, vi kunne bygge på, da vi i 2005 fik etableret Lejlighedsprojektet, og som vi stadig udvikler," siger han.

"I dag er vi i en helt enestående situation, idet vi nu er i gang med at gennemføre både en fysisk og en boligsocial helhedsplan samtidig med at vi har et udlejningsforsøg, hvor vi kun lejer ud til folk i beskæftigelse eller under uddannelse."

Gunni Petersen siger, at de tre elementer supplerer hinanden og ikke kan stå alene.

Det gode naboskab
"De fysiske forandringer vil i høj grad fremme det gode naboskab med nye gårdhaver, medborgerhus og så videre. Ssammen med de mange boligsociale initiativer og med udlejningsforsøget betyder det, at vi allerede nu kan aflæse tydelige positive tendenser."

Gunni Petersen forstår, hvordan dommerkomiteen fandt frem til Rosenhøj som den ene af de tre bedste:

"Jeg er glad over nomineringen, men egentlig synes jeg vist også, at det er  helt fortjent!"