Børnene i Viby Syd er i fuld gang med at sætte spor. De har tegnet og malet til den kommende udstilling "Vi sætter spor - med øje for dyr".
For andet år i træk bliver der tirsdag d. 8.11. kl. 15–16 inviteret til fernisering på Søndervangskolens bibliotek.
Udstillingen er afslutningen på efterårets kunstneriske aktiviteter i Søndervangsområdets vuggestuer, børnehaver og elever fra Søndervangskolen.
Kunstprojektet er blevet etableret for at styrke samarbejdet mellem institutionerne og skolen og blive mere synlige i lokalområdet. Planen er, at der hvert efterår skal laves en kunstudstilling med skiftende temaer.
Vi håber mange vil lægge vejen forbi Søndervangskolens bibliotek d. 8.11. Arrangementet er gratis for alle, og udstillingen bliver hængende i tre uger, så der er rig mulighed for at få værkerne at se.

