Det store slag om Rosenhøj

Publiceret 11.07.11 kl. 11:26 af

Karina Quorning

Lidt regn betød ikke noget for slaget om Rosenhøj.

Lidt regn betød ikke noget for slaget om Rosenhøj.

Et hold krigere fit for fight.

Et hold krigere fit for fight.

Der skulle mere end en skadet næse til at stoppe Sanna fra Danmarksholdet.

Der skulle mere end en skadet næse til at stoppe Sanna fra Danmarksholdet.

En smuk sygeplejerske i færd med at lappe den sårede ridder Bilal.

En smuk sygeplejerske i færd med at lappe den sårede ridder Bilal.

Nogle beboere har muligvis undret sig over, hvorfor så mange af områdets børn i sommerferiens første uge løb rundt i området med fantasifulde middelaldervåben og snakkede om gentleman-dueller, orker og kampen imellem det gode og det onde? Forklaringen er, at sommerferieaktiviteternes første uge stod i rollespillets tegn.

Tre dage med rollespilsværksteder

Mere end 60 børn og unge benyttede sig dagligt af tilbuddet om at lære mere om rollespillet univers. I ugens første tre dage var der gang i forskellige workshopper, som bl.a. bød på våbenværksted, smykkeværksted, læderi og mad over bål.

Især i våbenværkstedet var der travlhed. Her blev der ved hjælp af liggeunderlag, elektrikerrør og gaffatape produceret våben i massevis. Som dagene gik, blev kreativiteten og dermed designet af våbnene dog mere og mere fantasifulde. Til sidst var der rigtige mange flotte middelaldervåben i blandt.

Det store slag om Rosenhøj

Våbnene skulle stå deres prøve på rollespilsugens sidste dag. Her skulle det store slag om Rosenhøj udkæmpes. Hele otte hold stillede til start i turneringen, hvor Rosenhøjs sejrsherrer skulle findes. På sidelinjen stod trælle og sygeplejersker klar til at tilse de tilskadekomne og sårede riddere.

Forud for turneringen havde de forskellige hold øvet kamptræning, fundet på holdnavne, lavet våbenskjold og var alle blevet dækket med krigsmaling for at skræmme modstanderne.

Vinderhold og fighterhold

Holdene var frygtløse og alle klar til at forsvare deres boligområde. Vinderholdet blev i sidste ende ”Black&White”, som med kløgt og dygtighed nedlagde det ene hold efter det andet.

”Danmarksholdet” med en gennemsnitsalder på syv år vandt dog turnerings fighterpris. De stillede op til kamp imod hvem som helst og kunne end ikke skræmmes af det frygtindgydende vinderhold ”Black&White”. Når de blev sårede, smuttede de straks de forbi sygeplejerskerne for at blive lappet sammen, for klar til næste kamp, det skulle de bare blive.

Rollespilsugen blev sluttet af med fælles middelaldersuppe i bålhytten. For som alle ved: ”Uden mad og drikke dur ridderen ikke”.