En ny DVD skal skaffe flere elever til Søndervangsskolen. Skolen har gennem de sidste år døjet med faldende elevtal, men en øget informationsindsats skal nu forsøge at vende udviklingen.
Mangfoldighed
DVD-filmen, der også kan ses på nettet, gør en dyd ud af nødvendigheden: En flerkulturel skole i et multikulturelt samfund. Det er en styrke - ikke en svaghed - og da slet ikke argumentet for at fravælge Søndervangsskolen. Børn og medarbejdere repræsenterer mere end 20 forskellige nationaliteter.
"Vi har mange medarbejdere af anden etnisk herkomst og det er helt bevidst, fordi vi mener, at personalet er vigtige rollemodeller og brobyggere", siger
skoleleder Rani Bjødstrup Hørlyck.
Modersmål støtter dansk
Hvis børnene er gode til deres modersmål er de også gode til andre fag, det viser undersøgelser og forskning på området. Det er meget vigtigt, at børnene møder nogen, der kan deres eget sprog. Det skaber tryghed og giver identitet og afklaring. Hvis børnene ikke kan forstå, hvad et ord betyder på dansk, kommer de hen til mig og spørger, fortæller Ibrahim Arab, der er lærer på Søndervangsskolen.
Flere timer - bedre tid
Da skolen er en heldagsskole betyder det, at der er mere tid til den enkelte elev og flere muligheder for at tilrettelægge en afvekslende og spændende undervisning.
Se DVD'en streamet fra Søndervangsskolens hjemmeside her


