To konsulenter skal over de næste tre år undervise i skak på tre skoler i Vestbyen. Det er Hasle Skole, Ellekærskolen og Tilst Skole. Projektet er sponsoreret af henholdsvis Århus Kommune og Integrationsministeriet.
Det er Dansk Skoleskak, der har fået ideen til projektet og det er også herfra de to instruktører, Lars Hansen og Mikkel Nørgaard kommer:
Positive erfaringer
"Erfaringerne fra blandt anden New York er meget positive. Her har man i de sidste 30 år haft et lignende projekt. Det er veldokumenteret, at skak har en positiv indflydelse på indlæringen i det hele taget. Projektet i New York er et af de få, der modtager offentlig støtte. Der er også flere eksempler på, at børn og unge er kommet ind i bedre livsforløb fordi de er kommet i gang med at spille skak", fortæller Mikkel Nørgaard. Han betegner sig selv som en hæderlig spiller og sin kollega, Lars Hansen som en stærk spiller.
Forankring i foreningslivet
At skak drejer sig om to hære, der står opmarcheret og skal kæmpe mod hinanden, virker umiddelbart appellerende. Mange børn og unge kan godt lide selve den ide, men der udover selve spillet, er der også den hensigt, at børn og unge forankres i foreningslivet fordi der skal oprettes skoleskakforeninger i sammenhæng med undervisningen, fortæller Mikkel Nørregaard.
Gang i spillet
På gangarealet i Hasle Bibliotek er opstillet et stort skakbræt med plasticbrikker. På Borgerportalens opfordring skal der tages et billede af de to konsulenter in action. Det vækker opsigt. Vagten, i Kulturhus Herredsvang, Morten spiller sort og Ali spiller hvid. Nu får de to hjælp af hver sin konsulentent. Det er bestemt ikke kedeligt.
Gang i spillet
Lars Hansen bemærker at uret savnes. At skulle spille mod uret er yderligere en stressfaktor, som kan få selv garvede spillere på glatis. Aftalen oprindeligt er, at der skal tages billeder under et lynskak-parti, hvor hver spiller får tre minutter. Men da der allerede er gang i spillet, går de to konsulenter ind på hver sin side. Morten Bjørkman forlader ret hurtigt arenaen med en bemærkning om, at han foretrækker Ludo, men Ali bliver hængende. Mikkel Nørgaard har overtaget hvid, mens Ali og den rutinerede Lars Hansen spiller sort.
I øvrigt vandt Mikkel Nørgaard til sin egen store forundring.
www.skoleskak.dk er en rigtig god hjemmeside, hvor du finder en masse spændende skaklinks og kan spille et parti on-line.


