Fortjent sejr til Søndervangskolen

Publiceret 06.09.09 kl. 13:32 af

Lene Arentsen

Claus Gustafsen råder drengene til at være mere opmærksomme på offside.

De mange fremmødte tilskuere bringer det bedste frem i spillerne

Drengene kæmper ikke blot om en plads videre i turneringen. De kæmper også om Fidusbamsen, som Ekstra Bladet deler ud efter hver kamp til den bedste spiller fra de to hold.

På søndervangsskolens 40 års fødselsdag leverede skolens drengehold varen til fremmødte klassekammerater og andre tilskuere. Efter en tæt kamp mod Møllevangsskolen er drengene nu videre til anden runde i den prestigefyldte fodboldturnering.

 Selvom kampen startede skidt og drengene lige før pausen kom bagud med et mål, skulle der mere til at tage pusten fra spillerne. Knap var anden halvleg fløjtet i gang før Søndervangsskolen sendte bolden i modstandernes net.

Spænding til det sidste
Holdets træner Claus Gustafsen motiverede kampen igennem drengene med rosende råb og kyndig vejledning: ”brug hele banen, drenge”, ”Kom igen, det er godt spillet”, var blot nogle af de mange tilråb, som spillerne modtog.

Det var da også, når drengene spredte spillet ud på hele banen, at chancerne bød sig. Ti minutter inde i anden halvleg trak Søndervangsskolen endelig i førertrøjen.

Sejren var dog ikke i hus trods denne føring, og drengene måtte ud i stillingen 2-2 før sejrsmålet til 3-2 blev sendt i kassen.

På sidelinien heppede klassekammerater og lærere med stor begejstring på drengene. ”Giv mig et S” råber en pige, og resten af flokken følger op: ”S”. Den gode stemning spreder sig også til spillerne på banen, og dommeren har hverken det gule eller røde kort fremme i dagens kamp.  

Om drengenes talenter rækker hele vejen til finalen, som spilles i parken, bliver spændende at følge med i. Ind til videre kan de se frem til anden runde.