Skoleelever slipper balloner løs torsdag

Publiceret 02.09.09 kl. 09:22 af

Zahira Faizzad

Her slippes ballonerne løs - men først torsdag!

Torsdag den 3. september sker det. Søndervangskolen fylder 40 år, og dette skal fejres med stil. Eleverne og lærerne på skolen har arrangeret og forberedt på en masse festlige aktiviteter og happenings til gæsterne. Der vil bl.a. være udstillinger og arbejdende værksteder på programmet.

Blandt gæsterne kan man møde borgermester Nicolai Wammen, som holder tale på dagen. Og som symbol på en ny begyndelse for Søndervangskolen slipper eleverne balloner løs ud foran hovedindgangen.

Skolen i den globale virkelighed
Borgerportalen har talt med Søndervangskolens pædagogiske leder Martin Bernhard derom:
 "Søndervangskolen kan se tilbage på 40 år som folkeskole - det er jo både glædeligt som festligt med afholdelse af et jubilæum,” siger Bernhard og fortsætter: ”Samtidig er dette også startskuddet og begyndelsen på en ny epoke for Søndervangskolen, hvor ambitionen er at løfte skolen ind i den virkelighed, som kommer til at kendetegne fremtidens globale samfund.