Systuen i Rosenhøj udvider åbningstiden

Publiceret 03.10.09 kl. 06:15 af

Gunni Seidelin Petersen, afdelingsformand i Rosenhøj

Det tredoblede personale: Soraya Joya (tv.), Hanne Klenø og og Amina Noori Sayad.

Torben Henriksen talder om kvindernes glæde ved at tage del i opgaven.

Torsdag den 1. oktober var der reception i systuen for at markere ansættelsen af Soraya og Amina som nye medarbejdere.

Omkring 25 havde fundet vej til systuen i Rosenhøj 17 C, for at byde to nye medarbejdere velkommen. I samarbejde med Frit Oplysningsforbund er det lykkedes boligsociale medarbejder Torben Henriksen at få ansat yderligere to medarbejdere i systuen i Rosenhøj.

De to nye medarbejdere er Soraya Joya og Amina Noori Sayad. De skal nu sammen med den daglige leder Hanne Klenø holde systuen åben i yderligere 11 timer om ugen ud over den nuværende åbningstid.
 
Systuen har igennem nogle år fungeret som en kombination af et åbent tilbud til alle beboere i Rosenhøj og et aktiveringssted for områdets kvinder, som Jobcenter Syd har ansvar for at finde aktiveringsmuligheder til. Aktiveringsdelen fyldte mere og mere, så det efterhånden kneb med pladsen til det åbne tilbud. Det er der nu rådet bod på: ud over den del af åbningstiden, der stadigvæk er forbeholdt aktiveringen, er der nu åben yderligere 11 timer om ugen.

I udstråler glæde
Torben Henriksen Syd sagde i sin tale til Soraya og Amina bl.a. ”For mig har det været en stor oplevelse at se den glæde, I udstråler. I har været meget engagerede i den undervisning, I har fået, og man kan bogstavelig talt se, at I er vokset og glæder jer til opgaven.”

Til Direktør Leif Jensen fra Boligforeningen Århus Omegn sagde han. ”Jeg er stolt over at se dit sociale engagement, du deltager i Store Legedag, du sidder hver tirsdag i lektiehjælpen i 17plus – jeg kan foreslå dig, hvis du bliver træt af at være direktør, så kan du blive en fremragende socialrådgiver”.

De nye åbningstider for alle beboere i Rosenhøj er mandag , tirsdag, torsdag og fredag kl. 14-16 samt onsdag kl. 10-13. Aktiveringen er så placeret i formiddagstimerne.