8. oktober holdes der som omtalt stiftende generalforsamling for den nye idrætsforening i Viby Syd.
LOGO til foreningen
For at komme godt fra start med den nye forening udskrives der en konkurrence om et logo til den nye forening.
Projektleder fra sporttrack Bjarke Rasmussen: ”Vi har brug for hjælp til at få designet et logo til den ny forening. Derfor vil vi gerne udfordre dig eller din skoleklasse, fodboldhold eller lign. til at designe et super fedt logo til vores nye forening."
Praktisk information: alle børn og unge op til 17 år kan deltage som enkeltpersoner eller sammen med deres skoleklasse, sportshold eller lign. Man bestemmer selv, om man vil tegne i hånden eller lave det på computer. Vi skal have dit/jeres bud senest mandag den 5. oktober. Forslag bedes afleveret på lærerværelset på Søndervangskoleni Viby, eller sendt til info@sporttrack.dk.
Hvad kan man vinde?
Der er præmier til de bedste forslag. Klasser, grupper eller hold kan vinde to svedige timer med instruktør på den stejle klatrevæg i DGI-huset i Århus. Enkeltpersoner kan vinde et gavekort til Bruun’s Galleri. Kun de to bedste forslag præmieres.


