Den 20. marts havde bl.a. iranere, kurdere og afghanere ”Newruz”, som er det traditionelle iranske nytår. Ligesom det danske nytår bliver Nowruz fejret sammen med familien og nære venner.
Men mange herboende iranere har ikke mulighed for at fejre deres nytår, som de er vant til fra deres hjemland, da de enten skal på arbejde eller gå i skole. Parisa Solaymani er en af dem, der skulle arbejde nytårsdagen. Hun ejer Parisas Hårdesign, en frisørsalon i Rosenhøj, kommer fra Iran og har boet i Danmark siden 1993. Parisa og hendes familie har altid boet i Kjærslund.
Hvordan fejrer iranere Nowruz?
”Man dækker et "Haft Sin bord" som inkluderer syv genstande, som starter med bogstavet s i det persiske alfabet og samles rundt om det. De syv genstande er sabzeh (linser som vokser på en tallerken), samanu (en sød budding), senjed (en slag tørret frugt), sir (hvidløg), sib (æble), somaq (sumakbær) og sirke (eddike). Hver af disse gentande symboliserer noget.
Nowruz varer 13 dage, og i løbet af de 13 dage besøger folk mest familie, venner og naboer hinanden og giver hinanden gaver, mest i form af penge. Nowruz' 13. dag og afslutningen er Sizdah Bedar. En dag hvor man tager på skovtur sammen med sin familie. Der bliver danset og spist meget den dag.”
Har du dækket Haft sin bord?
”Ja, det gør jeg hvert år. Jeg holder fast i de iranske traditioner, men jeg er samtidigt nødt til at få dem til at passe ind i min danske hverdag. Folk har fri i Iran og kan derfor samles om Haft sin bordet, men det kan vi f.eks. ikke i Danmark. Jeg skulle på arbejde i dag, og det skulle min mand også, men vi skal samles i aften."
Er du ked af ikke at kunne fejre Newruz som man plejer i Iran?
”Nej, det vil jeg ikke sige. Sådan er det jo at bo i et andet land. Hvis en dansker boede i Iran, var det heller ikke sikkert, at han kunne få fri juleaften eller de andre helligedage. Man må acceptere omstændighederne. Vi fejrer også det danske juleaften og det danske nytår. Så vi fejrer nytår to gange om året.”
Læs også portrættet af Parisa Solaymani
