Ved du, hvornår systuen i Rosenhøj har åbent? Hvad kan man bruge Nyvirk til? Og hvem må benytte sig af Idrætsorientering?
Nu kan du få svar på alle den slags spørgsmål ved at kigge i den omfangsrige guide, som Lejlighedsprojektet i Viby Syd har udarbejdet. For ikke længe siden blev der udleveret mapper til foreninger og samarbejdspartnere, men nu kan alle få del i de gode informationer - nemlig her på borgerportalen.
Det sker i form af denne nye side på portalen, hvor du kan åbne en farverig oversigt - og samtidig finde frem til tilbudene, der er inddelt i aldersgrupper.
Projektkoordinator Susanne Stick er glad for, at ikke kun samarbejdspartnerne nu kan "bladre" i mappen - det kan også de borgere, der kan benytte sig af de mange tilbud.


