Nu er der gang i GAM3 Zone Viby Syd

Publiceret 06.05.09 kl. 06:00 af

Gunni Seidelin Petersen

Træner Daniel Andersen

Daniel instruerer børnene

-og så går I i en bue uden om og afleverer

Tirsdag startede sommerens tilbud om Street Dance i Søndervangskolens aula hver tirsdag kl. 16.00-17.00 og Street Basketball træning på multibanen i Rosenhøj hver tirsdag og torsdag kl. 17.00-18.30. Projektet varer frem til udgangen af august.

Basketball for alle 12-18 årige
Der var mødt omkring 25 børn op til denne første træningsaften. Træner Daniel Andersen tog godt imod og forklarede børnene, at hvis de gjorde som han sagde og hørte efter når han fløjtede, så skulle han nok lære dem en hel masse om basketspillets finesser, så de blev gode spillere, og man behøver ikke at have prøvet det før. Det så ud som om, det virkede.

Lær de sejeste øvelser
GAM3 er et åbent træningstilbud med Street Basketball og Street Dance for 12 til 18 årige. Her får børnene og de unge mulighed for at udvikle deres talent i deres eget lokalområde.. GAM3 sørger for dygtige Coaches og Instruktører til træningerne, som kan lære børnene alle de sejeste øvelser og moves i Street Basket og Street Dance. Til basketballtræningerne vil der både blive arbejdet med forskellige øvelser og spillet kampe. Til dansetræningerne vil der blive lavet øvelser og trænet på en opvisningsserie. En basketballtræning varer 1,5 time og en dansetræning varer 1 time.

Friday Battles
Saml 3-4 af dine venner og repræsenter din GAM3 Zone til GAM3 Friday Battles den sidste fredag i hver måned kl.17-19.  Friday Battles er 3-mod-3 Street Basket turneringer, hvor dit team kan udfordre andre hold og vinde fede præmier. Friday Battles foregår ved Sct. Anna Gade Skole i Århus 29. maj og 26. juni

Finale i København
GAM3 Finals er en "åben" streetbasketball-turnering. Dvs. at deltagelse er mulig for alle og at kvalifikation ikke er nødvendig. Turneringen vil blive spillet lørdag 22. august 2009 kl. 10:00-18:00 på Rådhuspladsen og Israels Plads i København.

Baskettrænerne er Daniel Andersen 4037 1487. Danseinstruktør er Sarra Nielsen 5190 0320