Masser af børn til streetfodbold

Publiceret 28.06.09 kl. 06:00 af

Koordinator for UTUS, Nels Panum

Omkring 100 børn spillede fodbold.

Men der var også mange tilskuere.

Torsdag d. 18. juni 2009 kl. 19.00 var der et virvar af børn og unge samlet omkring multibanen i Rosenhøj. Hvorfor? Fordi: UTUS (Ung Til Ung Syd) og Klubben Rosenhøj i samarbejde havde arrangeret en streetfodboldturnering.

Fodbold når det er allerbedst
Der blev spillet både pige og drengekampe og der blev spillet kampe fordelt på alder. I alt var der omkring 100 børn og unge i gang, og omkring 80 af dem spillede fodbold. Aftenen var utrolig hyggelig og der var en rigtig god stemning, både på banen – men også blandt de aktive tilskuere. Ingen skældud eller sure miner, ingen store skader og bare fodbold når det er allerbedst.

Derfor har UTUS og Klubben Rosenhøj også allerede besluttet, at de gerne i samarbejde vil lave flere fodboldturneringer. Når datoen for næste turnering er fundet, skal vi - UTUS og Klubben - nok sætte plakater op derom. Og så håber vi bare på, at der møder lige så mange glade børn og unge op. Det var en fantastisk aften.

Nuradin fra UTUS fortæller at det var vildt så mange der var, men at lige så snart der var kommet styr på holdende, kørte aftenen helt upåklageligt godt. Det var en rigtig fed aften.
Holdet fra UTUS der afviklede turneringen var: Nuradin, Mensura, Kasper og Nadia.