Odderbanen fejrer i dag fredag d. 19. juni 125 års – jubilæum.
19. juni 1884 - for 125 år siden - kørte det første tog fra Hou over Odder til Århus.
Veterantog lørdag og søndag
Historien om Odderbanen involverer op- og nedture for jernbanedriften. Fra den glade og initiativrige tid, da banen blev bygget, til banen blev dagligdag og senere truet af landevejens færdsel. Godstransporten forsvandt, men efterhånden som byerne voksede, steg også behovet for passagertransport og nye stoppesteder eller trinbræt blev oprettet.
I forbindelse med jubilæet fredag 19. juni kan du køre med dampsærtog mellem Århus og Odder. Samtidig udgives en bog om de seneste 25 år af banens historie, se mere på www.holsund.dk
Veterantog fra Viby eller Tranbjerg
Der vil være mulighed for at køre en tur i veterantog lørdag og søndag. Toget holder IKKE i Rosenhøj. Man skal til Viby Station eller Tranbjerg Station som de nærmeste for at komme med. Se mere om de nøjagtige køretider på www.odderbanen.dk/
Passagermæssigt er Rosenhøj en af de største stoppesteder i dag. Der er en livlig trafik frem og tilbage mellem Rosenhøj og Århus.
Se også vores fotoserie om Odderbanen.

