Masser af basket og dance på Street GAM3 event i Rosenhøj

Publiceret 05.06.09 kl. 06:00 af

Gunni Seidelin Petersen

GAM3 er for alle unge mellem 12 og 18 år

Søndag d. 7. juni  kl. 14-19 går endags-eventen Street GAM3 i luften ved multibanen i Rosenhøj.
Mens DJs fyrer op under musikken kan områdets unge dyrke streetbasketball og -dance sammen med nogle af Danmarks mest erfarne kræfter inden for street kulturen.
 
Professionelle træner børnene i Viby Syd
”Basketentusiasterne får mulighed for at blive trænet af tidligere træner for herrelandsholdet Otis Loyd (US) og professionel spiller Todd Anthony (US), mens dansepigerne kan lære nye moves af danseinstituttet Flow Dance Academy. Senere på dagen vil Foreningen BreakPoint fortsætte med footwork og shuffles for alle med hang til breakdance, inden den bolivianske rapgruppe WaynaRap lukker gadefesten med live hiphop.” Fortæller projektleder Mikkel Selmar fra GAM3.

GAM3 træner basket og streetdance hver uge
Gadeeventen er arrangeret af organisationen GAM3 (udtales som det engelske ’game´), der siden 1. maj har arrangeret træning i streetbasket og streetdance i Viby Syd. Hver tirsdag og torsdag kl. 17.00-18.30 er der træning i streetbasket på multibanen i Rosenhøj og hver tirsdag kl. 16.00-17.00 er der træning i streetdance i aulaen på Søndervangskolen. Sæsonen løber frem til 1. september og træningen er åben for alle mellem 12 og 18 år. Det koster 50 kr. for hele sæsonen og med i prisen modtager man en NIKE basketball eller et par dansebukser.

”GAM3’s mål er at bringe gadeidrætten ud til de unge, der ikke deltager i det traditionelle foreningsliv og skabe fællesskab på tværs af etnisk og social baggrund gennem sporten.” Slutter Mikkel Selmar.