Revykompagniet Sønden har sat i ovnen til årets lagkagerevy

Publiceret 25.01.09 kl. 06:00 af

Gunni Seidelin Petersen

Bestyrelsesmedlem Keld Mortensen

Det er tydeligvis hårdt at bage kager med whisky

Instruktør Linda Fallentin følger løjerne intens

Afslutningsnummeret med alle på scenen

Der er fuld gang i opvarmningen til årets revy ”Kun For Sjov” på Viby Bibliotek. Det er Revykompagniet Sønden der traditionen tro gør klar til at more og fornøje os vibyborgere med fire revyforestillinger i marts.

Fire forestillinger i marts
Fredag den 6. marts kl. 19.30 er der generalprøve. Pris inklusiv kaffebord kr. 75,-. Derefter kører forestillingerne lørdagene den 7., den 14. og den 21. marts kl. 18.00. Pris inklusiv spisning, revy og efterfølgende dans til levende musik kr. 225,-. Billetter bestilles hos Inger Bjerreskov tlf.: 86 29 45 91 efter kl. 17.00. Revyen opføres i teatersalen under Viby Bibliotek Skanderborgvej 170, Viby. En enkelt forestilling købes af Kvickly i Tranbjerg og opføres på Lokalcenteret.

To foreninger blev til en
Vi har besøgt Revykompagniet Sønden på en øveaften, hvor instruktør Linda Fallentin er i fuld gang med at finpudse numrene. Vi snakkede med bestyrelsesmedlem Keld Mortensen som fortæller:
”Revykompagniet Sønden er en sammensmeltning af Den gamle Teaterforeningen Sønden og Revykompagniet i Tranbjerg. De to foreningen har samarbejdet de seneste otte til ti år og for to år siden tog vi skridtet fuldt ud og lagde de to foreninger sammen til en forening - Revykompagniet Sønden.”

Foreningen har til daglig til huse på Skovgården i Tranbjerg, men i de fem måneder fra omkring 1. november til 1. april, hvor revyen skabes og opføres forgår aktiviteterne på Viby Bibliotek. Medlemmerne kommer hovedsageligt fra Viby Syd og fra Tranbjerg og enkelte har været med i mere end 20 år.
Medlemmerne skriver selv teksterne, det er et arbejde der går i gang allerede når årets revy er opført.

Alt tages unden kærlig behandling
”Revyen er ikke en lokalrevy, vi tager alt op til kærlig behandling” fortæller Keld Mortensen og slutter ”i år er det da lykkedes os at få besøg fra Kongehuset lige som Facebook og reality tv får et ord med på vejen og lur mig om ikke også de to evigt optimistiske AGF fans Alf og Aage dukker op.”

Foreningen optager meget gerne nye medlemmer med interesse for revykunsten enten det er som skuespiller, tekstforfatter eller det er bag scenen, så er der altid brug for nye folk. Interesserede kan henvende sig til formand Henning Kraul på tlf.: 86 10 47 85.