Som det har været tradition i mange år, så var der også i år tøndeslagning i Rosenhøj på fastelavnssøndag. Der mødte lidt over 100 børn op på p-pladsen bag genbrugsstationen. Mange havde taget mor og far med, ja, der var også en del bedsteforældre, der fulgte børnenes anstrengelser.

Der var både prinsesser og drager
En del af børnene havde også fulgt traditionen med at klæde sig ud, så der var både prinsesser og drager, der var Batman, der var seje pirater, der var en soldat – nå nej, det var da vist en rigtig en af slagsen.
Der var præmier til de bedst udklædte og selvfølgelig til de fem kattekonger. Og efter alle tønderne var slået ned var der fastelavnsboller med kakaomælk og slikposer til børnene.

Hvad er fastelavn for en ting
Når vi kalder fastelavn en tradition, hvad er det så for en tradition. Ja, egentlig er det resterne af en fest, man holdt før fasten, som i Danmark blev afskaffet med reformationen – det vil sige i 1520’erne. Dengang fastede man i de 40 dage fra Askeonsdag til Påske minus søndagene, og man indledte fasten med en fastelavnsfest, hvor man spiste godt, fastelavnssøndag kaldes også ”Flæskesøndag” og tirsdagen før askeonsdag kaldes ”Fede tirsdag” eller ”Mardi Gras” som de kalder festen i New Orleans. I nogle lande hedder festen  ”Karneval”, som betyder farvel til kødet. Den kristne faste betyder netop, at man ikke må spise kød, men gerne fisk.

Hvad er det så med den stakkels kat
Traditionen – at slå katten af tønden – har sin baggrund i, at man tidligere faktisk puttede en levende kat i tønden, som man så slog ned. I følge folketroen symboliserer katten det onde, som man på denne måde kunne mane bort, fx mente man, at det at slå katten af tønden kunne beskytte mod pest og andre truende sygdomme.

Så man kan sige at fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod og består endnu.