Fænomen: "Untold stories" - lokation: Hasle Bibliotek....

Publiceret 09.12.09 kl. 06:00 af

Sean Ryan Bjerremand

De entusiastiske folk gav sig til at snakke hjemmesidedesign i stedet for Untold stories.

Nemat Houshmand - formand for it-guideforeningen.

”En venindes datter på 8 år og jeg har en lille hobby om hvem der kan fortælle de værste røverhistorier. Det har nu udmundet i et lille eventyr som vi lavede i untold stories sidste lørdag på Hasle bibliotek. Vi er ikke færdige med dette lille eventyr ”Den gamle heks og prinsessens bryllup”, men vi fortsætter,” fortæller Anett Sällsäter Christiansen, der deltog i Untold Stories på Hasle Bibliotek den 28. november.

 ”Dette kursus løb af stablen den 28. november og det var så meningen, at vi skulle have gjort det igen her 5. december – og vi fortsætter i begyndelsen af 2010. Vi har dog ikke fastlagt datoerne endnu,” fortæller Nemat Houshmand, der er formand for it-guideforeningen.

På grund af blandt andet sygdom kom der ikke så mange kursusdeltagere den 5. december, så ildsjælene gav sig med stor entusiasme til at snakke hjemmesidedesign i stedet for….

Folkene bag
Bibliotekerne i Gellerup og Hasle samarbejder med it-guideforeningen om undervisningen.

”Itguideforeningen er drevet frivillligt og vi tilbyder edb-kurser for biblioteksbrugere, det typisk frivilligt arbejde”, forklarer Nemat Houshmand.

Men så er untold stories vel jeres vigtigste kursusaktivtet – nu I får midler fra EU?

”Untold stories er en af de største kursusaktiviteter, drevet af EU-midler. Men målet for os er ikke midler - vi er frivillige ildsjæle,” forklarer Nemat Houshmand.

Teknologien bringer Europa tættere sammen
 EU-midler støtter projektet, hvor Danmark, Grækenland, Tyskland, Tjekkiet, Schweiz og England som projektansvarlig deltager.

Grundtanken er, at ethvert menneske er unik og har sin egen historie at fortælle – derfor er alle borgere velkomne.

Kreativiteten har frit rum - historierne kan være fotofortællinger sammensat af nye eller gamle fotografier, det kan være en oplæst fortælling til et stillbillede, en videofortælling eller noget helt andet: tegninger, animation eller en tredje måde.

Man tilstræber at lade moderne teknologi bringe mennesker tættere sammen.