Politikerne mener, at der er for meget kriminalitet og hærværk i Søndervangskvarteret. Derfor har de bestemt, at der skal ske forandringer.
Nye folk til området
Politikerne vil gerne forandre beboersammensætningen. Lige nu er hver tredje beboer i Søndervangskvarteret under 18 år. To ud af tre beboere har anden etnisk baggrund, og tre ud af fire beboer er arbejdsløse. Der er også mange med dårligt helbred.
Derfor skal Søndervangskvarteret i fremtiden ikke se ud, som det gør i dag. Der vil måske komme nedrivning af nogle blokke i området, og der vil helt sikkert blive ændret nogle af facaderne på blokkene. Man vil så vidt muligt også prøve at skabe nogle flere aktiviteter for de unge, så de har noget at give sig til i fritiden.
En mere popolær skole
Ravnsbjergtorvet i Rosenhøj skal også have et nyt look. Der skal ændres på butikkerne, så der kommer mere liv. Sammen med Søndervangskolen skal torvet blive et centrum for Søndervangskvarteret.
I Søndervangskolen skal der være et medborgerhus, der holder åbent, efter eleverne er færdige med undervisning. Her kan beboere komme i fritiden og deltage i forskellige aktiviteter.
Et stort mål med helhedsplanen er også at få flere elever til at søge ind på Søndervangskolen, fordi man i dag ikke har særlig mange elever på skolen. En af årsagerne til det er, at skolen har et meget dårligt ry i området.




