Hele Herredsvang fester nu på torsdag den 6. august.
Flyers er blevet delt ud ved Fakta, og Herredsvang er blevet gennemtravet med bud om, at der er sommerfest på arealet ved Klub2teket.
Sommerfesten er arrangeret i et samarbejde mellem Klub2teket og Kulturhus Herredsvang. Det er Børn- og ungemedarbejder Miguel Romero og Jane Riddermann fra klub2teket, der koordinerer, men også den alle stedsnærværende vagt, Morten Bjørkmann er med - ikke blot på banen, men også i køkkenet.
Sammen med en række frivillige sørger de for, at en lang række forskellige aktiviteter kalder latter, smil og bifald frem. Det hele afsluttes med en fællesspisning, hvor der lægges op til, at deltagerne bidrager med en lille ret til den fælles buffet.
Der er rig mulighed for fysisk udfoldelse. Blandt andet med basketball, bordfodbold, hoppeborg og ikke mindst Sumobrydning. Det er ikke meningen, at deltagerne i sidstnævnte kampsport skal på en lynfedekur. Der er lejet dragter, som skal gøre det ud for de ekstra kilo. Det er, i følge Jane Riddermann, rigtig svært at få modstanderen ned med nakken.
Arrangørerne arbejder stadig med at få fyldt flere musikalske indslag på aktiviteter. De sikre indslag er: Dansere fra Klub2teket, Pimp'a'lot Juniors og Soul Connect, der vil være diskotek hele eftermiddagen, hvor DJ Jazz underholder. Festen begynder klokken 14. og slutter omkring klokken 20.50


