Er prisen for en klipning for dyr eller normal?

Publiceret 15.10.08 kl. 20:00 af

Abdulhamid Yilmaz

Parisas Hårdesign - frisør og solarium

Ved siden af selskabslokalerne i Rosenhøj befinder sig en frisørsalon ved navn Parisas Hårdesign." Salonen har eksisteret i snart 20 år, men jeg har ejet den i 9 år. Jeg har indtil videre næsten kun mødt glade kunder, nok fordi de er tilfreds med klipningen," siger damen der ejer salonen. Salonen er placeret et så godt sted, at beboerne næsten altid passerer den. Man kan faktisk sige, at den ligger lige i midten af VibyS syd.

Og endnu en fordel som salonen har, er at den ligger under Aldi. Derfor er det meget nemt at forklare, hvordan man finder salonen.

Er prisen for dyr eller normal?
Alle her i kvarteret er stort set tilfreds med salonen, men det er desværre ikke alle, der er tilfreds med prisen. Der er nogen uenighed om den. Er prisen for dyr eller OK?

Det koster 145 kr. for dameklip, 125 kr. for herreklip og 110 kr. for børn.

”Jeg har været der et par gange, og jeg synes helt bestemt, at det er en super god salon. Den er meget fint indrettet og, møblerne i den er også meget fine. Efter jeg blev klippet, kunne jeg også lide den hårstil, jeg fik. Jeg synes i hvert fald, at de er dygtige hos Parisa," siger en kunde, Dirhat Taher.

"Jeg tror, at salonen vil tiltrække flere og flere kunder for hver gang. Men der var bare én ting, som jeg ikke var så tilfreds med, og det var prisen. Jeg synes priserne er lidt højere end de normalt er, og det burde de ikke være, da salonen ligger ved siden af en hel masse blokke og huse. Fordi hvis prisen er for dyr, vil salonen alligevel ikke tiltrække så mange kunder,” siger Dirhat Taher.

Men så er der også nogle beboere, der både er  tilfreds med salonen og dens priser. 

"Jeg har været ved frisøren en enkelt gang, hvor jeg blev meget tilfreds med klipningen. Og nu har jeg så hørt at, der er mange kunder, der ikke bryder sig om prisen, men jeg må sige, at prisen er altså meget ok i forhold til klipningen," mener Said Cubeyr, som er en af de få kunder, der syntes prisen er ok.

Åbningstiderne er:
Mandag og søndag:              lukket
Tirsdag – Torsdag:               10.00 – 17.30
Lørdag:                                10.00 – 13.30