Var det en satanist-begivenhed eller blot en kunstner-happening, der foregik i Ravnsbjergkirken adventssøndag i 1977?
I hvert fald fortæller to kilder, at fem personer - heraf tre maskerede kunsntere fra hovedstadsområdet - trængte ind i kirken denne søndag for 31 år siden og slap ni høns fri foran alteret. Samtidig delte de løbesedler ud, og der blev antændt noget fyrværkeri.
Kilderne til historien er få, og borgerportalen er interesseret i at høre fra folk, der måtte vide mere om denne begivenhed.
Det antisataniske netværk, Satanic Media Watch and News Exchange, opfatter begivenhed som satanisk og nævner begivenheden som den eneste for året 1977:
"Fem mænd anholdt efter at have skabt uro under en gudstjeneste. De delte ”blasfemiske løbesedler” ud, slap ni høns fri og antændte fyrværkeri. Gruppen inkluderer John Würtz, Vagn Mattson og Anders Liljesø." Netværket kalder det et mislykket Satan-kult-demonstration, fordi den ikke som ventet kom i TV.
Spydpigen Gertrud
Det med fjernsynet nævnes af den anden kilde til historien, blogskribenten "Spydpigen" alias "Gertrud". Hun skriver:
"Adventssøndag 1977 opstod der spektakler under gudstjenesten i Ravnsbjerg Kirke i Viby ved Århus, da tre maskerede mænd trængte ind i kirken og slap nogle høns løs foran alteret. Dermed havde de givet udtryk for deres tanker om menigheden. Desuden var der to andre implicerede i aktionen. Og naturligvis var TV tilfældigvis til stede – eller omvendt: de maskerede vidste på forhånd, at TV ville være der."
Spydpigen nævner ikke, at TV undlod at vise denne happening, men kun viste optagelser udenfor. Hendes egen kilde er tidsskriftet AKTION NB 2/78.
Som nævnt er vi interesseret at vide mere om denne hændelse. Skriv gerne til redaktion@vibysyd.dk

