Frivillige holder Rosenhøj ren

Publiceret 10.11.08 kl. 06:00 af

Abdulhamid Yilmaz

Frivillige beboere går i aktion mod svineriet i Rosenhøj

Søndag den. 9. november blev der holdt en frivillig arbejdsdag i Rosenhøj. Arbejdsdagen gik ud på, at nogle frivillige beboere skulle samle skrald i ca. en time og holde Rosenhøj ren.

Frivillige mødes hver anden uge og samler affald
Aftalen er, at projektet skal køres igen og igen hver 14 dag. Mødestedet var Rosenhøjs genbrugsstation. Beboerne mødte der og tog deres arbejdstrøjer på og kom i gang. Men allerede den første dag var der desværre ikke særlig mange, der deltog. Der var kun 3 frivillige beboere, som var til stede. Ahmed Yilmaz, Rene Gotfredsen og Mohammed Douieb. ”Vi forventer flere beboere næste gang” siger Ahmed Yilmaz.

I Rosenhøj er der dannet en frivillig arbejdsgruppe, som Ahmed Yilmaz bl.a. står for. Det var ham der fik idéen om at lave et frivilligt arbejde 2 gange om måneden. Arbejdet går ud på, at samle skrald og holde Rosenhøj ren. Han var overbevist om at beboerne ville synes, at det ville være en god idé med frivilligt arbejde og at der vil  mindst være 10 frivillige beboere i første omgang.

Næste gang ventes mindst ti personer at deltage
Det har længe været hans ønske om at få dette projekt i gang, og ønsket er i dag opfyldt. Ahmed tror og mener at der vil dukke flere og flere frivillige beboere op senere hen i tiden.”Grunden til at der i starten kun dukkede 3 beboere op var, fordi at der er mange der ikke har hørt om projektet endnu, men det vil der blive senere,” siger Ahmed og tilføjer ”Hvis der er nogen der interesserer sig for det her frivilligt arbejde og vil prøve det en enkelt gang, kan de møde op den 23. november kl. 13.00 ved genbrugstationen i Rosenhøj.

Vil du vide mere om projektet, så kontakt projektlederen Ahmed Yilmaz på TLF: 60126197