Så er borgerportalen i Viby Syd en realitet. Skabt af og for borgerne i Søndervangskvarteret, som er Rosenhøj, Kjærslund, Søndervangen og de omkringliggende parcelhuskvarterer, der hører til Søndervangskolens distrikt.
Skribenterne her er borgerjournalister, som bor i området, og derfor kender de sager, de skriver om. Her bor kun ca. 5000 mennesker, så vi kan dække området tæt.
Det Boligsociale Fællessekretariat har betalt en væsentlig del af pengene for, at det kan lade sig gøre at oprette borgerportaler og ikke mindst at klæde de interesserede på ved et kursusforløb i journalistik, web og foto.
Men nu er vi her, og vi håber, at I vil bruge portalen ofte. Vi bestræber os på at lægge nyt stof på om ikke dagligt, men næsten hver dag.
Det vil her være en stor hjælp, hvis I kommer med ideer til artikler - om en spændende person, vi kan portrættere - skriv et debatindlæg - eller sæt dit stereoanlæg til salg på portalen. Altsammen kan du gøre ved at skrive til redaktion@vibysyd eller kontakte en af borgerjournalisterne.
Læs lidt mere om projekt borgerportaler her


