Den gamle DK tankstation i Rosenhøj blev fjernet, og i stedet for blev der bygget en ny OK tankstation. Tankstationen er kun et halvt år gammel, og fungerer lige så godt som den der eksisterede tidligere.
Ligesom de fleste tankstationer har denne OK tankstation også en lille butik/brugs. Så der er naturligvis mulighed for indkøb af fødevarer osv.
”Der er større muligheder for indkøb af fødevarer, fordi denne tankstation er en del større, end den der var tidligere. Det er også blevet billigere synes jeg,” siger Huseyin Tanis på 41 år.
Der er dog også dem, der ikke kan se de store ændringer, der er sket i forhold til den tidligere tankstation.
”Det var billigere på DK tankstationen. Der var også meget bedre slik og det hele. I den nye OK station er det efter min mening blevet dyrere, og der er heller ikke så meget at vælge imellem, når jeg tager derud,” siger Said Cubeyr på 12 år, som er en rigtig slikelsker. Han besøger nemlig tanken meget ofte. Mindst tre gange om ugen, siger han.
Det ser pænere ud
Folk kan godt diskutere, om der er sket ændringer i den nye tankstation i forhold til den tidligere. Beboerne har hver deres vurdering og mening, men der er én ting, som næsten alle mennesker i kvarteret er enige om. Det er, at OK tankstationen er meget pænere end DK som lå i Rosenhøj tidligere.
”Det er blevet pænere i Rosenhøj. Tankstationen har gjort Rosenhøj meget mere moderne,” siger Lazo Sarbast Waysi. OK tankstationen som har sørget for en pragtfuld udsigt i Rosenhøj, har også påvirket Said Cubeyr som er meget glad for udsigten. Han kan bare ikke lide priserne.

