Strejkeramt barn: "Jeg keder mig ikke"

Publiceret 04.06.08 kl. 06:04 af

Ibrahim Öztoprak

"Jeg får besøg af mine venner, og vi maler sammen i min malebog."

Fireårige Mus'ab keder sig ikke, selv om han her under strejken  ikke kan komme hen i Børnehuset på Moltkesvej. "Når jeg maler i min spiderman malebog, keder jeg mig ikke," siger Mus'ab. 

Men det er mere problematisk for moderen, Zehra Kiris, Rosenhøj. Hun går på lærerseminariet og har en masse eksaminer, hun skal overkomme.

”Der er ikke nogen til at passe Mus’ab, da hverken min mand eller jeg er hjemme om dagen,” lyder det fra Zehra. Zehras mand er bilforhandler og skal først på arbejde om formiddagen, så om morgenen kan han godt passe på Mus’ab. Det er mest hen på eftermiddagen, at det er et problem. Der var to dage, hvor Zehra måtte tage Mus’ab med i skole, fordi der ikke var nogen til at passe ham.

Skiftes til at passe på børnene
Heldigvis får Zehra hjælp af sine veninder. Dog var der også nogle gange, hvor hun blev hjemme, da der ikke var nogen til at passe på hendes søn. Nu siger hun, at de har fået styr på pasningen af Mus’ab. ”Jeg har lavet aftaler med flere af mine bekendte, hvor vi skiftes til at passe på hinandens børn."