Så er der fest for alle i Rosenhøj. Afdelingen fylder 40 år, og det skal ikke gå stille af. Lørdag den 2. august er sat af til en stor fest, der er delt op i tre hovedpunkter:
- Cirkus for børn med ”De Jydske Helte”. Først er der cirkusforestilling kl. 10. Derefter kan børnene deltage i en cirkus-workshop fra kl. 12-14, og kl. 15 er der igen cirkusforestilling. Man kan få gratis billetter til cirkus hos varmemesteren – dog højst to billetter pr. person, så børnene kan få en kammerat med.
- Street parade. Bramfri Street Paraders går gennem Rosenhøj med festlig jazzmusik i tidsrummet 16-17.
- Åbent hus kl. 17-21 for alle beboere. Der er lidt mad og drikke i selskabslokalerne på Søndervangs Alle 38. Bramfri Street Paraders underholder også her.


