Der er kommet en ny gruppe i aktivitetshuset. Den består af nogle kvinder, som oplever at alt for mange kvinder, med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse, ikke ved nok om diabetes. Og samtidig oplever de at mange kvinder, specielt med somalisk baggrund, lider af diabetes. De har derfor startet en gruppe, hvor de vil danne et oplysende fællesskab for kvinder med diabetes. Når gruppen mødes vil der være oplæg om diabetes og der vil være mulighed for at spørge ind til sygdommen, kost, medicin og meget andet. Nogle af initiativtagerne arbejder selv indenfor sundhedssektoren. Kvinder som ikke selv har diabetes, men ønsker at vide mere om sygdommen er også velkommen til at komme.

Lider du af diabetes må du også altid gerne tage fat i vores sundhedsmedarbejder Camilla Overgaard. Hun kan hjælpe med kost og træningsvejledning, samt henvise til forløb hos Folkesundhed Aarhus. Lider man af diabetes er det vigtigt at man får den rigtige medicin og lever sundt og aktivt. Har du brug for støtte til at starte en sundere livsstil eller måske til at komme i gang med at træne, kan Camilla også hjælpe. Camilla træffes på 41 87 37 57 og hun er som oftest i Nabohuset tirsdage, onsdage og fredage. Og i Basen mandage og torsdage. Om tirsdagen har vi også et gå-hold, hvor vi går en tur i det tempo der passer dig. Vi går fra Nabohuset, Rosenhøj 29 kl. 10. I Nabohuset findes der også træningslokaler, som du gratis kan benytte dig af. Kom ned og hør mere.