Bror til bror er et projekt, som foregår hver fredag aften i Klubben Rosenhøj, det er knapt et år gammelt, og retter sig mod unge i området. Her kan teenagedrenge mellem 11 og 16 år mødes og finde rollemodeller blandt hinanden.

De store drenge passer på de små, og de små respekterer de store, og finder deres rollemodeller blandt dem. Mark, der er supervisor på projektet, fortæller om formålet: ”Projektet er for unge drenge i området for at give dem et alternativ til gaden. Formålet med projektet er at virke kriminalitetsforebyggende ved at give de unge i området mere selvværd gennem fælles oplevelser og aktiviteter”. Indsatsen er, at rollemodellerne og de opsøgende skal være med til at skabe gode, positive sociale relationer blandt de unge, og gennem socialt samvær og snak vise dem, at de også har muligheder i samfundet.

Abdi er en frisk dreng i projektet, han er en af pionererne i Bror til Bror, og han er både stolt og optimistisk, når han ser, der kommer en flok unge til klubben, og bruger deres aften fornuftigt. Han fortæller, at der sidste år var kaos i området med snak om bandekrig, og de unge stod midt i det, det gav ham ideen om, at de unge skal have at sted at være, hvor de kan finde kammeratskab og fællesskab.

”Vi kommer ud af huset. En gang imellem tager vi til trampolinland, netcafeer, spiller spil eller andet, der skaber broderskab mellem de unge, og derfor kalder vi projektet Bror til Bror. Børnene lærer hinanden at kende og skaber et sammenhold”, fortæller Abdi, der tilføjer at alle behandles ens. Abdi betragter sig som storebror/ven for de mindre, og rådgiver dem, når de har udfordringer i dagligdagen. Abdi synes, han har skabt stærke relationer til de unge, og er altid i kontakt med dem, især hvis en drenge bliver mobbet i skolen eller hvis der er en der, føler sig udenfor. Bror til Bror har samlet mere end 25 børn i løbet af et år.

Bror til Bror er et samarbejde med Klubben Rosenhøj, rollemodellerne samt de opsøgende medarbejdere. Midlerne er søgt fra puljen ”til styrkelse af fritids-og foreningsliv i Viby Syd”.

Billedtekst:

Abdi: ”Nu er de unge ikke udenfor på gaden fredag aften, og de laver heller ikke ballade” konkluderer Abdi tilfreds.

Helmand: ”Det er sjovt at komme her” fortæller Helmand på 11 år, ”jeg hygger mig sammen med de andre drenge, og de store drenge er gode til at passe på os”.

Tekst og foto af Ashraf Sadat