Ravnsbjergkirken

Ravnsbjergkirken ligger i Grøfthøjparken.

Da forstadsområdet i 1960’erne begyndte at vokse stærkt mod syd, blev det besluttet, at der skulle udskilles et nyt selvstændigt sogn i den sydlige del af Viby og bygges en ny kirke.

Planlægningsperioden blev af forskellige grunde langvarig, men den 31. oktober 1976 blev Ravnsbjergkirken – opkaldt efter stedet, hvor den blev placeret – indviet ved en festgudstjeneste.

Samtidig blev Ravnsbjerg sogn udskilt som selvstændigt sogn med cirka 8000 indbyggere.

I årene siden indvielsen har kirken været ramme om gudstjenester og kirkelige handlinger, og der er desuden blevet skabt en lang række folkelige og kirkelige aktiviteter i tilknytning til kirken.

For at få mere plads til disse aktiviteter blev den eksisterende konfirmandbygning i 1992 udbygget med et kirkecenter på 475 m2.


ravnsbjergkirken.dk/