Café Parasollen
Caféen blev åbnet den 18. maj 1994 og er et samarbejde mellem Viby Kirke og KFUMs Sociale Arbejde.
Café Parasollen er en selvejende institution med egen bestyrelse og drives af frivillige medarbejdere sammen med nogle få ansatte.
Der er cirka 30 forskellige frivillige, som i hold af 4-5 timers vagter løser dagens opgaver, det være sig madlavning, bagning, fremstilling af smørebrød, rengøring og ikke mindst samvær og samtale med gæsterne.
De frivillige rekrutteres bredt, derudover består gruppen af personer i jobtræning, arbejdsprøvning, samfundstjeneste og forskellige praktikker.
Til stedet er knyttet forskellige projekter. Der er skiftende kunstudstillinger samt en række aktiviteter.
Café Parasollen er praktiksted for studerende fra Jysk Pædagogseminarium, og fra Den Sociale Højskole.
Hvad kan man lave:
Café Parasollen er stedet, hvor man går ind for at købe en kop kaffe, hjemmebagt kage, smørrebrød eller dagens varme ret med mere.
- Det er stedet, hvor du går ind for at få en snak om livet
- Det er stedet, hvor du går ind for at møde og være sammen med andre mennesker
- Det er stedet, hvor du går ind, for at sidde i ro, læse dagens avis eller få et glas vand
- Det er et alkohol/stoffrit sted, hvor alle er velkommen
- Det er "kirkens dagligstue" og "mors køkken"



Borgerportalen vibysyd.dk