FDF Viby J
FDF Viby J. er en kreds under FDF: Frivilligt Drenge- og Pigeforbund.
Vi er en kristen fritidsorganisation for børn og unge, og vores formål er: "At møde børn og unge i evangeliet om Jesus Kristus".
Vi er i øjeblikket omkring 35 børn og unge i kredsen og cirka 20 aktive ledere, der deltager i det daglige børnearbejde. Derudover har vi en stabil og uundværlig gruppe mennesker, som hjælper med det praktiske arbejde, sælger juletræer og hjælper med vedligeholdelsen af vores to huse. Alle ledere i FDF er frivillige - det vil sige, de får ikke løn, for den tid de bruger i FDF.
Vi holder møde hver torsdag (undtagen i ferierne) på Damtoften.
Du kan blive FDFer, når du er 6 år, eller foråret inden du starter i børnehaveklasse, og du bliver selvfølgelig aldrig for gammel til at være FDFer.
Klasserne er delt ind efter klassetrin i folkeskolen, men der justeres for hver sæson, hvem der holder møde sammen. Der er mindst en leder på 18 år eller derover i alle klasser.
Er du interesseret i at høre mere om klasserne eller har du lyst til at komme ned og besøge os, er du velkommen til at kontakte klassernes ledere eller vores kredsledere, som du kan finde i adresselisten på vores hjemmeside.

Borgerportalen vibysyd.dk