Han kan godt klare det
Af: Abdulhamid Yilmaz
Enayat Waziri er 16 år gammel og er født i Danmark. Hans forældre kommer fra Afghanistan, men han taler også selv flydende afghansk. Enayat har altid boet i Rosenhøj og synes selv, at området er flot og skønt. Han går i 9. klasse på Holmeskole i Holme. Efter 9 klasse vil han gå på HTX altså teknisk gymnasium, og derefter vil han læse på ingeniørhøjskolen i Århus.
Enayat har også ligesom de fleste unge nogle fritidsinteresser. Han elsker at spille fodbold med vennerne. Han ser også film, når han har tid, men det er ikke altid, han har det, for han arbejder ca. 8-9 timer hver dag i hans fars kiosk.”Jeg har ikke så meget tid til at hygge mig, spille fodbold og se film med mine venner på grund af mit arbejde. Jeg laver heller ikke lektier mere end en time hver dag. Nogle gange laver jeg slet ikke lektier, fordi jeg har andre vigtige ting at lave;” siger han.
Får penge af far
Enayat kan godt lide at arbejde, og får selvfølgelig noget til gengæld. ”Jeg har ikke en timeløn, men jeg får altså så mange penge, jeg vil have af min far. Det, som Enayat godt kan lide ved arbejdet, er, at han snakker med nye folk hele tiden.”Jeg synes, at det er sjovt at møde nye folk hele tiden. Især når de er glade og er i godt humør. Men kunderne er også sure nogle gange, og det kan godt være irriterende, fordi jeg ikke kan lide at kommunikere med sure mennesker,” siger han. Enayat delte engang aviser ud og synes selv, at det er verdens kedeligste arbejde, fordi man ikke kommer i kontakt med nye mennesker. Han er meget glad for sit arbejde i kiosken, fordi han benytter sine stærke sider, og det er at snakke og kommunikere med folk.
Det, der er særligt ved Enayat, er, at han godt kan klare 8-9 timers arbejde hver dag og samtidig passe sin skole og sine lektier. Han klarer sig nemlig rimelig godt i skolen, og er optaget på HTX.”Når jeg kommer hjem fra arbejde, bliver jeg selvfølgelig træt, men når jeg hviler mig og slapper lidt af, er jeg frisk igen og kan lave alt,” siger han. Hans arbejde har selvfølgelig en stor indflydelse på hans fritid, men han påstår selv, at det er bedre og klogere at arbejde end at bruge tiden på alt mulig andet.


Borgerportalen vibysyd.dk