Rådgivningen i Søndervangsområdet

Rådgivningen er et tilbud til børn og unge, forældre og institutioner, der holder til i Søndervangsområdet.

Her kan man komme ind fra gaden og få anonym rådgivning, en snak om ens problemer, og få hjælp til at få søge støtte.

Det er Socialcenter Syd, som står bag tilbuddet, og Rådgivningen består af fire familierådgivere fra Socialcenter Syd og to aktivitetsmedarbejdere fra lokalområdet.

Tilbuddet om rådgivning gælder både for forældre, unge, børn og institutioner.

Rådgivningen kan hjælpe unge, der har problemer, de gerne vil have løst. Det kan for eksempel være problemer i skolen eller med forældrene. De kan også rådgive, hvis de unge har brug for vejledning med hensyn til uddannelse eller fritid.

Forældre kan også anonymt få rådgivning, hvis de har brug for råd i forhold til dem selv og deres barn. Det kan være, der er problemer med at opdragelsen af ens barn, eller at man gerne vil have et råd om den skilsmisse, man står i.

Institutioner, der arbejder med børn og unge, kan også få hjælp i Rådgivningen. Det kan være i forbindelse med, at man er bekymret for et barn, der er i institutionen, eller man har brug for hjælp for at få bedre samarbejde med forældrene.

Man kan henvende sig direkte – og anonymt – ved at møde op i Rådgviningen, eller man kan ringe i åbningstiden.

Hvor

Rådgivningen, Socialcenter Syd
Sted: Rosenhøj 19B, st. Th.
Åbningstid: Hver mandag fra kl. 14.00 – 17.00
Tlf. 88835622

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.