Nyvirk Iværksættercenter

Går man rundt med en iværksætter i maven, og drømmer om at blive selvstændig, så er Nyvirk Iværksættercenter stedet at gå til.

Her kan man komme og få rådgivning, hvis man har en god ide – eller allerede er igang – og få sparring om start, drift og udvikling af mindre selvstændige virksomheder.

Rådgivningen er gratis for alle bebeore i udsatte bydele, indvandrere og personer, der modtager offentlig ydelser i Århus Kommune.

Nyvirk Iværksættercenter yder hjælp til virksomheder med højst fem medarbejdere, og kan blandt andet tilbyde kom-i-gang-lån, networking og særlige initiativer for kvinder.
Nyvirk arbejder også med projekter, erfaringsudveksling og videreudvikling af initiativer, der kan støtte bæredygtig virksomhed, selvstændighed og selvforsørgelse for etniske minoriteter og andre.

Nyvirk er et privat rådgivningscenter, som yder individuel iværksætterrådgivning efter den enkeltes behov.

Sagsbehandlere, jobkonsulenter med videre er velkomne til at henvise personer til Nyvirk.

De ansatte har selv baggrund som iværksættere og har forskellige kulturelle og faglige baggrunde, ligesom de har mange års erfaring med at rådgive nydanskere og andre, der har behov for særlig støtte i forbindelse med start og drift af selvstændig virksomhed

Hvor

Nyvirk Iværksættercenter
Rosenhøj 19B, st.
Åbningstider: tirsdag 14 – 16.

www.nyvirk.dk

 

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.