Valget til Integrationsrådet er aflyst

Publiceret 05.03.10 kl. 17:32 af

Rosita Ahmadian

To tidligere medlemmer af integrationsrådet, Mehrangiz Jahandari og Cherith Pedersen sammen med Nicolai Wammen ved indvielse af dialogbænk i City Vest.

To tidligere medlemmer af integrationsrådet, Mehrangiz Jahandari og Cherith Pedersen sammen med Nicolai Wammen ved indvielse af dialogbænk i City Vest.

Fredag den 5. marts kl. 15.00 udløb fristen for anmeldelse af kandidatur til integrationsrådsvalget. Ved udløb af fristen havde i alt 14 kandidater valgt at stille op. Der er 15 pladser i Integrationsrådet, som skal besættes af etniske minoriteter, og fordi 14 kandidater har valgt at stille op, er der ifølge afdelingschef i Århus Kommune, Per Jensen, ikke grundlag for at gennemføre en valghandling. Derfor aflyser Århus Kommune valget til Integrationsrådet.

Pladserne fordeles ifølge Per Jensen mellem kandidaterne efter en endelig validering af deres valgbarhed, og rådets sammensætning vil sikre en bred repræsentation af de etniske minoriteter i Århus Kommune.

Hvad er Integrationsrådet
Integrationsrådet er et høringsråd, der rådgiver kommunen om den kommunale integrationsindsats, og medvirker således til at byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende.

Et stort netværk
Integrationsrådet har et stort netværk og samarbejder med forskellige aktører i bysamfundet. Disse tæller blandt andet udvalget for Århus Kommunes Integrationspris, uddannelses- og beskæftigelsesudvalget, det lokale beskæftigelsesråd, Gellerup-sekretariatet, Århus Festuge, Kulturby 2017, erhvervslivet, Videnscenter for Integration og Århus Byråd.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.