Traditionen tro arrangerede boligområderne og institutionerne i Viby Syd slåen katten af tønden i Rosenhøj, søndag formiddag d. 14. februar kl. 10.
En grå kold søndag formiddag med minus 2 grader i luften, var ca. 50 børn og 30 voksne mødet op til arrangementet bag genbrugsstationen i Rosenhøj. Afdelingsformand Gunni Petersen erklærede slaget for åben kort efter kl. 10.00.
Der var hængt fem tønder op med tønder til forskellige alderskategorier for børnene. Der blev slået til tønderne med entusiasme og energi, og mindre end 15 min. senere var det hele overstået.
For at gøre det så festlig som muligt, var der opfordret til at alle mødte op udklædte. Der var også prinsesser, politimænd, soldater, den festlige snemand, spiderman, og mange i kategorien ikke klædt ud. Det var seværdigt og spændende.
Afdelingsformand Gunni Petersen, - ”Det har været en årelang tradition at vi mødes til dette arrangement hvert år. Det er en hyggestund for børn og voksne.”
Efter kåringen af kattekongerne var der slikposer, fastelavnsboller og kakao til alle børnene, og de voksne kunne ligeledes få en forfriskning.
Festlig fastelavn i Rosenhøj
Publiceret 14.02.10 kl. 11:28 af




Borgerportalen vibysyd.dk