Søndervangskolens kommende leder Rani Hørlyck var inviteret til at holde båltalen, da Rosenhøj fejrede Sankt Hans aften. Forskellige forhindringer gjorde det imidlertid mere end svært at holde en god og velforberedt tale.
For det første lod højttaleranlægget noget tilbage at ønske. For det andet fandt en beboer det nødvendigt at tilkalde brandvæsenet, som under en vis tumult arriverede midt i talen. For det tredje, så lærte Rani Hørlyck en del af sine kommende elever at kende som nogle endog meget glade og livlige unger.
Borgerportalen har fået lov til at offentliggøre talen. Vi har udvalgt nogle centrale afsnit, hvor Rani Hørlyck taler om, hvordan hun håber, vi går ind i diskussionen af helhedsplanerne uden for mange fordomme.
Citat:
”Sankt Hans er en udpræget ’dansk’ aften - ofte opleves denne aften som symbol på én af de lange lyse aftener og korte nætter. Men hvad er ’danskheden’?…. Er det så Sankt Hans? Når sandheden skal frem, er Sankt Hans’ oprindelse nemlig ikke spor dansk. Vi, danskere, er slet ikke dem, der har startet traditionen.
Vi har derimod hugget med arme og ben fra andre dele af verden og skabt noget, der efterhånden er blevet helt specielt dansk. Det har vi gjort ved at søge det bedste i vore omgivelser, tage det til os og ’fordanske’ det. Denne metode synes jeg, vi skal fortsætte med. Det er en god metode - der giver god mening – særlig i dag, hvor vi står midt i ét af Århus’ efterhånden mest multietniske boligområder.
Det skal vi huske, når vi den kommende tid skal realisere ’Helhedsplanen for Søndervang’. Vi skal huske at søge det bedste – dvs. sørge for, at alle de mange resurser , der lige nu er til stede får lov til at spille sammen – kun på den måde skabes energi – synergi, der vil være til gavn for området – for børnene - for os alle!
Vi skal ikke lade os hæmme af begrænsninger, vi skal derimod evne at få øje på mulighederne – ’Helhedsplanen for Søndervang’ kan – hvis vi vil det - blive ’en mosaik af muligheder’. Det hele af hænger af øjet, der ser, øjet der vil se – og øjet der evner at se. Resultatet afhænger af den tilgang, vi vælger at lægge for dagen – dvs. den måde vi vælger at forholde os til det nye på.
’Jeg er ikke herre over alle livets tilskikkelser, men det er mig, der vælger, hvordan jeg forholder mig’, sagde Søren Kierkegaard, som vil vise os, at vi både må acceptere, at der er ting her i verden, som står udenfor vores magt at ændre på, men også, at vi til enhver tid har et valg. Valget er, hvordan vi forholder os til det, der overgår os – Det skal vi hjælpe med at huske hinanden på, når vi skal realisere vores tanker om en fælles helhedsplan.
Lad udgangspunktet være at, vi tror på, at vi vil hinanden det bedste, lad udgangspunktet være at vise hinanden den tillid, der gør at vi ind imellem tør gå med og prøve det nye - at vi tør forandringen, fordi vi selv er en del af den og har en vis indflydelse.
I forhold til skabelsen af en ’helhedsplan for Søndervang’ kræver det involvering af personer. Vil man involvere personer kræver det, at man er oprigtig, at man har evnen og lysten til at lytte og viljen til at kunne sætte sig i en andens sted. Engagement og tillid er ikke noget, man kan tvinge igennem – det er noget, man får, hvis man oplever og føler, at man kan bruges og man bliver taget alvorligt – dvs. at der er brug for en - langt de fleste mennesker ønsker at være aktive i opbygningen af ”noget” fx deres liv, deres bydel – deres lokalområde.”
Borgerportalen vibysyd.dk